Velkommen

24. januar 2010

Velkommen til bloggen Danmark rundt i havkajak 2010, som vi håber må inspirere og motivere.

På bloggen kan du følge forberedelserne op til og følge os “live” under udfordringen Danmark rundt i havkajak, hvor overvejelser og tanker omkring emner som sikkerhed, udstyr, teknik, turplanlægning, dagsrapporter og meget mere stilles til fri disposition for spørgsmål og kommentarer.

Enjoy!
Niels & Per, Kerteminde Kajakklub

BLOGGEN STOPPER

28. maj 2010

Pers ønske om at bloggen fortsat skulle opdateres dagligt, bl.a. med henblik på at henlede opmærksomheden på hans position og eventuelle afledte følger heraf, fik en brat ende i går aftes torsdag den 27. maj.

Idet Per havde fravalgt elektronikken, da vores veje skiltes, skulle de daglige opdateringer baseres på telefonsamtaler eller sms alt efter Pers ønske og behov.

Kl. 22:30 modtog jeg dagens anden sms fra Per, hvori han med henvisning til dagens indlæg, baseret ordret på dagens første sms, frabad mig at viderebringe indhold af personlig karakter.

Mit spørgsmål til Per på hvordan jeg skal skelne de informationer, som jeg modtager fra ham, står stadig ubesvaret, hvorfor jeg har meddelt Per, at det nok er bedst, at bloggen stopper her.

Fortsat god vind Per.

Niels